Hillerød byfest

Jazz i Rosenhaven er med til byfesten

Lørdag den 2. juni byder Jazz i Rosenhaven på en spændende og lærerig oplevelse, idet vi i samarbejde med Café Slotsbio, Frederiskværksgade 11 C Hillerød viser filmklip fra en hæsblæsende Street Parade uden for Preservation Hall i New Orleans og derefter et par underskønne numre fra filmen " Ken Colyers Trust Band".

 

Efter en kort pause spilles der rigtig levende musik af det fra Rosenhaven så kendte og populære Six Foot Stompers.

 

 

Døren til forlokalet og baren åbnes kl. 11.30, og det første filmklip bliver vist kl. 12.30.

Kl. 13.30 spiller Six Foor Stompers op - og der bliver måske plads for dem der vil have en swing om på dansegulvet, kl. 16.00 slutter vi.

For alle disse herligheder kræver vi kr. 50 - men for at dulme chokket over dette røveri af jeres spare-skillinger, er den første fadøl eller glas vin gratis. så vi håbe at i tilgiver os.

Grunden til at styregruppen bag Jazz i Rosenhaven er blevet så gavmilde er at arrangementet er vores bidrag til Hillerøds Byfest, der løber fra fredag den 1. juni til søndag den 3. juni, Kom tidligt til byen alle 3 dage og få nogle gode oplevelser.

 

Bemærk - Vigtigt - vi regner med, at der hurtigt bliver udsolgt, så derfor. vær hurtig på tasterne og klik på billedet af Cafe Slotsbio og bestil billetter.

De første 10 gæster der er under 40 år, gamle, får billetprisen refunderet.